Digital markedsføring for iværksættere

a1kommunikation, Iværksætterdanmark, Erhvervshus Fyn og Nyborg og Kerteminde Kommuner præsenterer: Digital markedsføring for iværksættere. Fagligt kompetenceforløb. I Nyborg. 4 x 4 timer + forberedelse, mellem d. 26/10 og 16/11. 

På forløbet lærer du, hvordan digitale og sociale medier kan bruges til at tiltrække flere kunder og fastholde de eksisterende. Du får et godt indblik i de mest populære digitale værktøjer og en forståelse for de grundlæggende principper inden for digital markedsføring, og vil efter forløbet være i stand til at udvælge og anvende de digitale værktøjer og platforme, der er relevante for netop din virksomhed.

Forløbet er for alle danske iværksættere, der enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.   

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.  

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:  

Du har ingen eller kun begrænset viden om digital markedsføring, og du ønsker at blive hjulpet igennem det faglige indhold gennem en nede-på-jorden-undervisning, der guider dig sikkert igennem de enkelte emner, for eksempel: 

  • Den digitale kunderejse. Få flere kunder og fasthold de eksisterende.
  • Brug sociale medier til markedsføring. Facebook, instagram, LinkedIn, TikTok – hvad der er bedst for netop din virksomhed.
  • Nå din målgruppe via Google. Få styr på SEO, Google Adwords og Analytics, og kom i gang med en indholdsstrategi.
  • Få succes med e-mail-marketing. Konkrete, relevante værktøjer til en målrettet indsats.

At gå praktisk til værks giver altid den bedste fortrolighed med værktøjerne, så regn med lidt forberedelse/hjemmearbejde. 

Dine guides på vejen fra god idé til god forretning 

a1kommunikation er først og fremmest specialister i tekst til alle medier, men også i det strategiske niveau, særligt når det kommer til det digitale univers. Michael Lund og Laura Larvig Andersen er bureauets særlige udsendinge på denne mission for bedre styr, og succes, på de digitale kanaler for danske iværksættere.      

Covid-19 retningslinjer: Der er ikke længere krav om at fremvise et gyldigt Coronapas. Vi anbefaler dog, at alle ikke-vaccinerede lader sig teste inden deltagelsen. Bemærk, at der i enkelte tilfælde kan være særlige regler, som fremgår, når du foretager tilmelding. På forhånd tak for din forståelse.   

 

Workshops:

Dato
Lokation
26-10-2021 15.00 - 19.00
Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg
02-11-2021 15.00 - 19.00
Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg
09-11-2021 15.00 - 19.00
Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg
16-11-2021 15.00 - 19.00
Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg

Information

Landsdel
Fyn
Tilmeldingsfrist
24-10-2021 15.00

Kontakt

Stig Bøgh

Chefkonsulent
Nyborg kommune

6155 6600

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, startskema eller andet praktisk vedr. forløbet, så kontakt os på info@ivdk.dk.